Når man har arbejdet med organisationsudvikling i rigtig mange år, får man en masse erfaringer. Gode erfaringer og dårlige erfaringer men stadig kun erfaringer. I øvrigt er de ”dårlige” erfaringer ofte de mest værdifulde erfaringer.  Igennem mange år har vi forsøgt at lære og studere/reflektere over vores handlinger. Vi har skrevet dem ned, vi har læst i bøger og studeret teorier. Det er stadig kun erfaringer.  

Nu er jeg tilknyttet et universitet hvor jeg arbejder med de samme ting, nemlig udvikling og forandringer i organisationer. Det er for øvrigt et privilegium at blive inviteret ind i en organisation og få lov til at arbejde med dens udvikling. Det er en tillidssag. Når vi nu skaber nye erkendelser, skaber vi dem sammen med dem vi undersøger. Vi reflekterer og vi iagttager. Vi får andre forskeres vurdering af vores handlinger. Vi diskuterer og vi indsamler hændelser fra organisationen. Nu bliver vores handlinger og resultater genstand for at en gruppe kan uddrage nye erkendelser og nye erfaringer. Nu er det videnskabeligt arbejde.  

Men reelt set er der jo ikke den store forskel fra før og så nu. Jeg har altid arbejdet ud fra en teoretisk og praktisk indsigt, skabt gennem mange års virke. Men det er altså lidt mere spændende at skabe viden end at indsamle erfaringer. Hvordan håndtere I Jeres erfaringer?

”Hvis vores organisation vidste hvor meget vi hver især ved, så ville vi vide rigtigt meget”