How much research do we need

Detaljer

Publiceret: Søndag, 22. december 2013 11:26

Aktionsforskning argumentation.

Inspireret af: How much research do we need? By Kenneth J. Gergen

Som PhD studerende læser man mange forskningstekster, og alle disse papirer er som regel baseret på den antagelse, at omhyggelig forskning er afgørende for beslutningstagning. Samfundsvidenskaberne er dedikeret til, at uddanne fagfolk i traditionel forskningspraksis. For at det kan lade sig gøre, har vi naturligvis en masse krav til, og utallige bøger om, metoder til forskning, måling og statistisk analyse.

For en Phd studerende, er forskningspublikationer også en billet til succes. Hvis man skal lykkes med dette, skal der demonstreres evne til at udføre forskning i praksis også.

Hvis verden i dag kan opleves og beskrives som i konstant bevægelse, så er forskning om i dag, af ringe værdi, til at træffe beslutningerne om i morgen.

Lad os tage et eksempel. Hvis forskning skal fungere som et snapshot fra vinduet i et tog i bevægelse, - vil et sådant billede så ikke være af ringe værdi, til at forudsige landskabet en time herfra?

Hvad nu hvis emnerne for vores forskning kan - gennem deres processer - ændre adfærdsmønstre, således at vores forskning syntes at afsløre nye erkendelser og virkeligheder. Hvad nu hvis vores afsløringer og bekymringer sætter denne proces i gang, og de beslutter at ændre deres fremgangsmåde ude i organisationen?

Vi bør, og kan, naturligvis ikke opgive forskning i menneskelig adfærd, men det meste af det jeg læser har den problemstilling, at det beskæftiger sig med noget der var, og ikke så meget evner at bringe os fremad.

Hvis det er tilfældet, kan vi spørge os selv, hvorfor vi udelukkende fokuserer på traditionel forskning. under et mikroskop?

Hvad kunne vi udrette, hvis vi erstattede de utallige timer, der afsættes til det utal af stort set ulæste forskningsrapporter, med sammen at skabe mere lovende livsformer? Hvad hvis vi ikke undersøger, hvad der er galt med organisationer, eller hvordan de fungere, og i stedet skaber nye erkendelser sammen med deltagerne?

Appreciative Inquiry konsulenter har fulgt det spor i mange år. De har i vid udstrækning erstattet gammeldags rådgivnings metoder - baseret på forskning af organisationen med henblik på bedre beslutningstagning – med kollektive processer til skabelsen af en ny fremtid.

Måske kan vi med sådan en tilsvarende indsats - med al deres succes - skabe en ny model for samfundsvidenskaberne mere generelt. Vi bør nok ikke opgive al nuværende samfundsforsknings praksis, men vi bør alvorligt undersøge potentialerne for at erstatte vores bekymring med "hvad er tilfældet her," til "hvad kan vi gøre sammen”?