Blog

Hvad ved en Elinstallatør om agurksalat

teambuildHvad ved en Elinstallatør om udvikling af børn og unge?
Trængsels kommission, effektivitetskommission, uddannelseskommission og hvad de nu hedder alle sammen, arbejder med at skaffe os alle sammen viden om samfundet, så vi kan træffe beslutninger baseret på fakta. Ikke overraskende kunne uddannelseskommissionen komme frem til, at det er meget bedre at uddanne økonomer end humanister
 At der ikke var humanister i den kommission er naturligvis sagen helt uvedkommende. Nu er der så nogle andre økonomer der har regnet sig frem til, at vi kan forbedre Danmarks placering i de berømte(berygtede) PISA undersøgelser. Der er ikke tale om at vi måske kan forvente en markant forbedring, - nej der er skam tal på.

Vi kan komme i top 5-8 fra en plads i det tunge midterfelt, hvis bare vi sender alle vores børn i skole et år før. Og alle de drenge der ikke kan sidde stille i den alder får en label på der hedder ADHD, så er det problem løst. Økonomiske vismænd har nu kommet frem til at vores kørselsbehov vil ændre sig markant hvis vi begynder at betale gebyr for at køre under limfjordstunnelen. Det er for øvrigt også de selv samme vismænd der fandt ud af, at vi i Danmark ville få meget bedre service og konkurrence vilkår, hvis staten solgte Københavns Lufthavn. Det er der så nogle private investorer i Australien der er rigtig glade for. Andre igen mente, at vi alle sammen ville få bedre og billigere el, hvis det blev privatiseret. Mit el er ikke blevet billigere – er dit? Akademikere med en økonomisk baggrund har også fortalt de danske politikere, at de danske private vandværker ikke var effektive nok, hvorfor man har oprettet et organ som skal sikre prisdannelsen på de private vandværker, som levere mere end 200.000 m3 /år skal indberette og betale til et fælles sekretariat, som så skal styre prisen på vand. Som formand i et vandværk skal jeg ikke undlade at gøre opmærksom på at vandværket i Blokhus får 1 kr/m3 vand, men kunden betaler 28 kr/m3. De 27 kr er afgifter til staten og kommunen. Nu har jeg igennem mange år beskæftiget mig med at uddanne voksne mennesker inden for ledelse. Blandt disse voksne mennesker er der også mange økonomer. Jeg har mødt rigtig mange dygtige økonomer, men aldrig nogen med forstand på pædagogik, undervisning, trafikadfærd, kultur, social konstruktivisme m.m. Jeg tror, at de fleste økonomer har lige så lidt forstand på børn adfærd som en El-installatør har. Hvis det er tilfældet, skulle vi så ikke lade vores El-installatør og VVS-installatør komme med forslag til hvordan vi skal organisere den danske folkeskole? Sidste år hørte jeg en amerikansk økonom fortælle, at han i hans lange liv aldrig nogen sinde havde set et regnskab, en rapport, et budget, en beskrivelse udarbejdet af økonomer hvor han ikke kunne finde væsentlige og betydelige fejl i. En unøjagtig kvantitativ måling bliver ikke mere præcis af at øge antallet af målinger. I en nylig fremlagt undersøgelse var der 5 kommuner som var lykkedes med at etablere nogle behandlerteams, som skulle hjælpe folk ud på arbejdsmarkedet. Men dan man havde undersøgt 22 kommuner, og de 17 ikke kunde finde ud af konceptet, blev det i økonomernes øjne at ideen ikke duede. Nej for logikken er jo, at når kun 17 ud af 22 får gode resultater, så må de fem der har lykkedes med det jo være forkerte. For rigtig mange år siden (1927-1932) var der en række ingeniører og økonomer der ville prøve at arbejde med produktionsforbedringer i nogle store haller i USA. De skruede op for varmen, og ned for varmen. De spillede musik. De skruede op og ned for lyset. Alle de mange tiltag blev udført i en eller to haller. Men samtidig med disse tiltag, havde man én hal hvor man ikke gjorde noget. I alle hallerne målte man effektiviteten af medarbejdernes produktion. De dygtige akademikere kunne ikke finde hverken hoved eller hale i de målinger de foretog. Snart gik op og snart gik det ned. Det værste var at de kunne iagttage at også i kontrol hallen kunne man konstatere stigninger i produktiviteten. Økonomerne og teknikerne måtte til sidst give op og fik så fat i en sociolog der hed Elton Mayo. Han bad dem gentage deres projekter endnu engang. Resultatet blev til de involveredes store overraskelse at det ikke betød så meget om der var godt eller dårligt lys, koldt eller varmt, musik eller ikke musik. Det eneste der betød noget var at lederne interesserede sig for medarbejderne. Dette var forklaring på at effektiviteten også steg i kontrolhallen. Hvor længe skal vi som samfund finde os i så mange dårlige objektivistiske kvantitative rådgivere?

Abonnér på nye blogindlæg


Når du har trykket på "Tilmeld" knappen, vil du få en aktiveringsmail fra feed2email.net (desværre på engelsk), som du bare skal sende tilbage (svar/reply) og du vil fremover få de nyeste blogindlæg på mail. Hvis du har problemer kan du sende en mail til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..