Den praktiske sans af Pierre Bourdieu

Detaljer

Publiceret: Tirsdag, 01. Juli 2014 09:32

Pierre Bourdieu (1930 – 2002) var en anerkendt fransk sociolog og antropolog hvis arbejde indeholdt metoder fra en lang række af discipliner; fra filosofi og litteraturteori til sociologi og antropologi. To værker skiller sig ud, La distinction fra 1979 og La misère du monde fra 1993. I førstnævnte forsøgte han at forbinde æstetiske domme til positioner i det sociale rum. Det mest bemærkelsesværdige i Bourdieus teori er udviklingen af metodologier som kombinerer både teori og empiriske data i forsøget på at opløse nogle af de mest besværlige antagonismer i teori og forskning.

Pierre Bourdieu (1930 – 2002) var en bredt anerkendt fransk sociolog og antropolog hvis arbejde indeholdt metoder fra en lang række af discipliner; fra filosofi og litteraturteori til sociologi og antropologi. Bourdieus værk er så omfattende, at det kan diskuteres, hvad der er hans hovedværk. To skiller sig ud, La distinction fra 1979 og La misère du monde fra 1993. I førstnævnte forsøgte han at forbinde æstetiske domme til positioner i det sociale rum. Det mest bemærkelsesværdige i Bourdieus teori er udviklingen af metodologier som kombinerer både teori og empiriske data i forsøget på at opløse nogle af de mest besværlige antagonismer i teori og forskning. Blandt andet forsøgte han at skabe sammenhæng i forståelsen af subjekter inden i objektive strukturer (i processen et forsøg på at skabe sammenhæng mellem struktur og aktør).

Bourdieu var pioner og lancerede nye begreber som har varig indflydelse i socialvidenskaben som fx kulturel, social og symbolsk kapital samt begreberne habitus, felt og symbolsk vold. Bourdieu lagde vægt på praksis og inkorporering i sociale dynamikker. Hans værker bygger blandt andet på teorier af Ludwig Wittgenstein, Maurice Merleau-Ponty, Edmund Husserl, Georges Canguilhem, Karl Marx, Gaston Bachelard, Max Weber, Emile Durkheim og Norbert Elias. Desuden den franske filosof Blaise Pascal hvis påvirkning tydeligt anerkendes af Bourdieu selv i værket Méditations pascaliennes.

Citater:

Af alle de modsætninger, der kunstigt dele samfundsvidenskaben i to, er den mest grundlæggende og den mest ødelæggende, modsætningen mellem subjektivismen og objektivismen. S 53.

Objektivismen konstituerer den sociale verden som en forestilling opført for en iagttager, der anlægger et "synspunkt" på handlingen og lægger principperne for sit forhold til genstanden ind i denne genstand, hvorved han agerer, som om han er forudskikket til erkendelse og kun til erkendelse, og som om alle interaktioner i sidste ende er rene og skære symbolske udvekslinger. S 91.

Habitus`en er et produkt af historien og producerer som sådan individuelle og kollektive praksisser, det vil sige historie, i overenstemmelse med de skemaer, historien har frembragt . Den sikre den aktive tilstedeværelse af af fortidige erfarringer. S 94