Blog

Åh nej - ikke nu igen.

I Danmark skal vi snart til valg, og det er ikke uden bekymring at jeg ser frem til dette valg. I 2014 fik vi en genopfriskning af hvad nationalismen kan føre til i form af en dramatisering af 1864 krigen.

I et partiprogram fra 1920'erne bliver der ikke lagt skjul på at de mener at jøderne er Tysklands største fjende. De generaliserede jøderne til at være en race selvom jødedommen er en religion og derfor ikke er bestemt af hudfarve. De inddelte mennesker i to forskellige grupper: Overmennesker og undermennesker hvor overmenneskerne tilhørte den ariske race som var hvid, blå øjne og lyst hår. Undermenneskerne var farvet i huden havde mørke øjne og mørkt hår.

I aviser, sociale medier og ved almindelige familie sammenkomster kan man hører hvordan ALLE ulykker og uretfærdigheder er flygtningenes skyld. Det er deres skyld at jeg ikke får et arbejde, min dårlige kontanthjælp, - ja, det er vel også deres skyld at din bil ruster. Der ER ingen grænser for hvad alle de indvandre er skyld i for tiden.

I fire kvartaler (1 i 2013 og 3 i 2014) udvandrede 19.116 danskere. I de samme kvartaler var indvandringen fra ikke vestlige lande 21864. Indvandringen fra de andre vestlige lande var i peioden 40721. I Sverige har man igennem de sidste 7 år modtaget ca. 71.000 nye medborgere pr år. Hvis ikke den useriøse danske presse havde så travlt med at puste til denne kedelige fremmedfrygt ville mange af os slet ikke opdage de nye der kommer til vores land. Dansk Industri er gået imod Venstre og Dansk Folkeparti og anmodet de to partier om at lade være med at puste til fremmedhadet, fordi vi i Danmark får brug for alle der kan og vil deltage i at vedligeholde og udbygge vores velfærdsstat.

Selv mit eget parti, Socialdemokratiet er desværre kommet med på bølgen, og det klæder ikke en ellers succesfuld regeringsperiode. Jeg truer ikke med at melde mig ud af socialdemokratiet, jeg truer med at møde op næste gang der skal vælges kandidater. Vi kan ikke være det bekendt – vi er for gode til at hoppe med på den galej.

I Sverige siger de ” Vi vil være en Humanitær Stormagt” I Danmark tror vi at vi er en Militær Stormagt. Vi sender vores unge mænd ud i symbolske handlinger, for at legitimere andres indsats mod IS. Var det ikke bedre at vi også var en Humanitær Stormagt, og sendte transportable sygehuse og andre former for hjælp til de nødstete rundt om i verden? Var det ikke bedre at vi hjalp til med at modtage de mange flygtninge krig, rasisme og religiøs had genere rundt i verden? Skal vi ikke prøve at sige NEJ til fremmedhad og JA til medmenneskelighed?

Jeg bliver så ked af det, når man kan høre folk sige, at det går ud over prisen på mit parcelhus, hvis der skal installeres flygtningen på den nedlagte skole, det er flygtningens skyld at jeg ikke kan få kontanthjælp, det er flygtningens skyld at der begås indbrud og overfald i Danmark, og der er ingen ende på de ulykker de er skyld i. Kan I da ikke se at vi skal passe på at vi ikke skaber en stemning som den er var i 30érne i Tyskland?

Lad os alle tro på at vi i 2015 bliver mere medmenneskelige, inkluderende og tolerante i 2015.

Godt nytår og godt valgår.

 

Abonnér på nye blogindlæg


Når du har trykket på "Tilmeld" knappen, vil du få en aktiveringsmail fra feed2email.net (desværre på engelsk), som du bare skal sende tilbage (svar/reply) og du vil fremover få de nyeste blogindlæg på mail. Hvis du har problemer kan du sende en mail til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..