Hvordan kan du skabe dig en fremtidsvision - hvis du ikke ved hvor du er nu? |
Mogens Stiller Kjærsgaard har, sammen med Pter Horn, en rigtig god forklaring på hvorfor mange organisationer mister sin handlekraft. |
Pierre Bourdieu (1930 – 2002) var en anerkendt fransk sociolog og antropolog hvis arbejde indeholdt metoder fra en lang række af discipliner; fra filosofi og litteraturteori til sociologi og antropologi. To værker skiller sig ud, La distinction fra 1979 og La misère du monde fra 1993. I førstnævnte forsøgte han at forbinde æstetiske domme til positioner i det sociale rum. Det mest bemærkelsesværdige i Bourdieus teori er udviklingen af metodologier som kombinerer både teori og empiriske data i forsøget på at opløse nogle af de mest besværlige antagonismer i teori og forskning.
Hvad ved en Elinstallatør om udvikling af børn og unge?
Trængsels kommission, effektivitetskommission, uddannelseskommission og hvad de nu hedder alle sammen, arbejder med at skaffe os alle sammen viden om samfundet, så vi kan træffe beslutninger baseret på fakta. Ikke overraskende kunne uddannelseskommissionen komme frem til, at det er meget bedre at uddanne økonomer end humanister At der ikke var humanister i den kommission er naturligvis sagen helt uvedkommende. Nu er der så nogle andre økonomer der har regnet sig frem til, at vi kan forbedre Danmarks placering i de berømte(berygtede) PISA undersøgelser. Der er ikke tale om at vi måske kan forvente en markant forbedring, - nej der er skam tal på.
Aktionsforskning argumentation.
Inspireret af: How much research do we need? By Kenneth J. Gergen
Som PhD studerende læser man mange forskningstekster, og alle disse papirer er som regel baseret på den antagelse, at omhyggelig forskning er afgørende for beslutningstagning. Samfundsvidenskaberne er dedikeret til, at uddanne fagfolk i traditionel forskningspraksis. For at det kan lade sig gøre, har vi naturligvis en masse krav til, og utallige bøger om, metoder til forskning, måling og statistisk analyse.
Der er ikke mange emner inden for organisationsudvikling der er mere beskrevet end forandringsledelse. Emnet er fuld af floskler og fordomme. Medarbejdere er af natur imod enhver forandring, - selv til det bedre. Forfattere har skrevet bøger, som bygger på den præmis, at medarbejdere grundlæggende er imod forandringer. Men betyder det så et det også er rigtigt?
I en case har vi oplevet medarbejdere blive overrasket over at blive involveret i en forandringsproces, og efterfølgende udtrykke deres forundring over den indflydelse de har haft i processen. "Det er godt nok utroligt, at vi har været med til at sætte alle de nye mål op. Der er nogen der bliver overrasket over alt det de nu skal til at gennemføre” Ja, - hvad vil du nu selv gå i gang med? ”Mig? Ingenting – mit arbejde kan ikke gøres anderledes” Mange medarbejdere har svært ved at se egne forbedringsmuligheder, selv om man væsentlig lettere kan se forbedringspotentialet hos kollegaerne.